Blokke

Introduktion til blokke
Her er en kort guide til hvordan du tilføjer, flytter og fjerner blokke fra dine rum. Nederst på siden findes en kort videoguide. Først og fremmest skal redigeringstilstand være slået til. Dette gør du i øverste højre hjørne, under dit profilbillede, på knappen ‘Slå redigering til’. 

 


Tilføj blokke
Hvis du ønsker at tilføje en blok til rummets sidebar, skal du klikke på ‘Tilføj blok’ nederste i navigationsmenuen (markeret med rød). Herefter kommer der en liste over mulige blokke, som du kan tilføje. Her klikker du på den ønskede blok, som tilføjes nederst i sidebaren til højre.


Flyt blokke
Klik eller træk i flytteikonet (markeret med lyserød) for at flytte blokkene i sidebaren. Hvis du klikker på ikonet vil der opstå en menu, hvor du kan vælge hvor blokken skal placeres. Hvis vi kigger på eksemplet herunder kan man, flytte blokken ‘Kontakt underviser’ til ‘Til element Bøger’, hvorefter blokken placeres underblokken ‘Bøger’ i sidebaren.


Fjern blokke
For at fjerne en blok fra sidebaren klik på redigeringsikonet (markeret med gul). Dette vil åbne en dropdown menu, hvor du har mulighed for at klikke på ‘Slet blokken (…)’ nederst i menuen.

 


Videoguide