Aktiviteter
JournalAktiviteten Journal kan bruges til de mindre opgaver/øvelser i undervisningen
Didaktisk/pædagogisk anvendelse
Når eleverne arbejder med skrivning også i fag, hvor der ikke er skriftlighed, understøtter det deres læring. Der er mange elever, der ikke rækker hånden op når der er klassedialog i forbindelse med gennemgang af mindre opgaver/øvelser. Eleverne kan fx i noteform skrive deres overvejelser for løsning af en opgave ind i en Journal. Ved at alle eleverne skal skrive i deres Journal sikres det, at alle er blevet aktiveret i den enkelte sekvens. Samtidig får du som underviser også et større indblik i den enkelte elevs faglige niveau.
Lav en klar forventningsafstemning med dine elever i forhold til, hvordan og hvor meget de skal skrive i den enkelte Journal for hver opgave. Hvis det er i ren noteform, så er det nok, at feedbacken er kort, det kan være ved ‘Set’ eller ‘Godkendt/ikke godkendt’ indstilling.
Formålet ved Journalen er at aktivere alle eleverne ved de mindre øvelser i undervisningen og at du som underviser får et større indblik i elevernes faglige niveau rent mundtligt.
Forskellige eksempler:
- Eleverne får 30 min. til at lave en retorisk analyse af en tale, et digt, en artikel – så for at sikre alle eleverne bliver aktiveret, så kan der oprettes en Journal.
- Eleverne får 20 min. til at løse opgave 15.4 i en bog – så for at sikre alle eleverne bliver aktiveret, så kan der oprettes en Journal.
Step by step guide
- Klik på ‘Tilføj aktivitet eller materiale’
- Klik på Journal
- Skriv en titel på Journalen
- I tekstfeltet under ‘Emne’ kan du skrive til eleverne
- Under karakter kan du indstille Journalen til en ‘Godkendt/ikke godkendt
- Klik på ‘Point’ ud for Type og vælg ‘Skala’
- Under ‘Skale’ vælger du ‘Godkendt/ikke godkendt’
- Klik på ‘Gem og returner til kurset’